Ekstraordinær Generalforsamling 14/3-2025
Dorthe Kann dirigent.
Thomas Lunn Erstad referant.
Formand Heidi Mühlbrandt fremlagde forslag om ændring i vedtægterne.
Nuværende formulering:
4.1: Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 1 suppleant, der vælges blandt foreningens medlemmer.
Valget af bestyrelsesmedlemmer er gældende for 2 år således at 3 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år.
Suppleanter vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted.
4.2: Bestyrelsen konstituerer sig med en formand og en næstformand.
4.3: Bestyrelsesmøder afholdes efter formandens beslutning, eller såfremt 2 bestyrelsesmedlemmer forlanger det.
4.4: Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 bestyrelsesmedlemmer er tilstede
Forslag til fremtidig formulering:
4.1 Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer samt 1-2 suppleanter, der vælges blandt foreningens medlemmer.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på 2 år, det tilstræbes, at halvdelen vælges i lige år og den anden halvdel i ulige år. Hvis bestyrelsen har et ulige antal medlemmer, vælges ét medlem mere i lige år.
Suppleanter vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted.
4.2 Bestyrelsen konstituerer sig selv og vælger en formand og en næstformand.
4.3 Bestyrelsesmøder afholdes efter formandens beslutning eller når mindst to bestyrelsesmedlemmer anmoder herom.
4.4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede
Forslag enstemmigt vedtaget.
