Møde med CGM d. 30/8-2024
Møde med XMO Brugerforenings bestyrelse og CGM 30/8-2024.
Til stede: Kjeld og Morten fra CGM, Heidi, Michael, Christopher, Thomas, Birgitte og Robert
Referent: Robert
- Vi startede med at drøfte Heidis indmeldte fejl, hvor autohonorering genererer dobbeltregning. Det viste sig at bunde i opsætningen, hvor man skal vælge ”vis regning” i indstillingerne vedr. autohonorering.
- Digital svangrejournal ser ud til at fungere, men hospitalerne kan endnu ikke se oplysningerne.
Heidi sender forbedringsforslag vedr. screening for GDM samt reminder vedr. anti-D til Rikke Viggers fra MedCom, som er ansvarlig for projektet. - MinLæge-besked ved ferielukning: Kjeld har ikke drøftet PLO Fri/Ferie med PLSP. Heidi fortalte, at Martin Bagger Brandt har svaret, at der er et problem, fordi mange henviser til vagtring og MBB skriver også, at kommunerne ikke får besked via det nuværende system. Michael vil kontakte MBB for at forklare vores holdning og få uddybet svaret fra MBB.
- Der kom forslag om, at man får en advarsel ved start på e-kons-svar, hvis der i forvejen er lavet en regning samme dag. Endvidere kan man tilføje en kolonne i F11, hvor man kan se, at der er sendt en regning.
- Vi gav besked om, at Heidi har fundet ud af, at medicin, der er privatmarkeret i FMK afmaskeres, når man indkopierer den faste medicin i en henvisning. Det er muligt, at årsagen er, at privatmarkeringen tidligere har været åbnet – Heidi tester.
- Vi drøftede igen den manglende cursor og at cursoren skal blinke.
- Vi drøftede p-markering, og Morten oplyste, at p-markeringen er gyldig i 8 timer inden for indeværende døgn (regler fra MedCom).
- MGRID: der har været intern diskussion i CGM om, hvor data geografisk skal opbevares, og det vil have betydelige konsekvenser for prisen. Dette er ikke afklaret endnu, men CGM arbejder på ”klinikkens cockpit”, hvor en del at MGRID indkoopereres.
Det er en mulighed, at CGM laver nogle faste søgestrenge ud fra de ønsker, brugerne har. Men på denne måde mister man muligheden for at lave individuelle søgninger, som er styrken ved MGRID med de mange parametre.
CGM vil overveje muligheden for at forbedre kroniker-statistik modulet som en midlertidig løsning - Vedr. Mit.dk: CGM har en aftale med Mit.dk, hvor priserne er betydeligt lavere end for e-boks. Men det koster ca. 1 kr. pr. besked + evt. tillæg afhængig af hvor mange data, der sendes.
- PLSP og PLO vil forbedre videokons.-modulet, bl.a. ved at man ikke skal logge ind igen, når man allerede har logget ind i XMO. Vi foreslog, at der kommer en genvejstast til VK-vinduet, og at man ved brug af mus ikke åbner et VK-vindue nr. 2, men at man kommer til det allerede åbne vindue.
- XMO-brugere genererer 7.000 fri-tekst doseringer i FMK hver dag, og XMO-brugere ligger højt sammenlignet med andre systemer. Dette er ustrukturerede ordinationer, som måske ikke kan læses vores samarbejdspartnere. Vi drøftede mulighed for at nudge brugerne til at lave strukturerede doseringer: orange-markering ved godkendelse af recepter i F11, advarselstekst i FMK ved ustruktureret dosering, særlig knap man skal vælge aktivt for at skrive fritekst, forbedring af de foreslåede doseringsforslag og en rapport/besked om hvor mange ustrukturerede recepter man har send afsted denne dag.
- Når man laver rtg-henvisning på gravide, skal drop-down menu være aktiv.
- Vi gennemgik tidligere indmeldte fejlog ønsker, som CGM endnu ikke har fået lavet.:
a. PN-knap i FMK.
b. Cursor mangler fortsat nogle steder i XMO
c. Knap til at gensende en henvisning med ny dato
d. Favoritliste i adressekartoteket
e. Godkendelse af lab.-svar skal kunne foretages både i F11 og i pt.’s medicinkort.
f. Ankomstterminalen skal kunne mere: opdatere pt.’s billede og måske også andre data. - Lab.-kort: Kjeld viste den foreløbige udgave af det nye lab.-kort. Vi drøftede opsætningen, hvor man kan ændre rækkefølgen af prøverne og blev enige om, at det skal være ”drag and drop” og gemmes automatisk, når man ”dropper”.
Fra pt.’s lab.-kort kan man med en knap godkende alle lab.-svar på dagen, sende esvar samt slette fra F11, og med en anden knap kunne se og slette fra F11 uden esvar. Ulæste lab.-svar markeres med fed skrift. Hvis der er indkommet svar på mere end én edifact, kan man nøjes med at godkende alle svar fra den aktuelle edifact. - Kommende fysiske møder: 29/11 (Middelfart), 31/1 (Århus)
Kommende web-møder (kl. 16-17): 24/9, 29/10, 7/1, 6/3.
Årsmøde: 14/3-2025 i Middelfart.